8 dec, 2025

Project Manager – Defence

Vil du være med til at sikre succesfuld eksekvering af komplekse Defence-projekter i en virksomhed med stærke rødder, høj faglighed og et solidt vækstfundament?

Hos HMK Bilcon søger vi en erfaren Project Manager, som kan tage ejerskab for kundeprojekterne, drive dem sikkert gennem organisationen og levere professionelt på tid, kvalitet og økonomi.

Du bliver en del af Engineering, som består af fagligt kompetente kolleger fordelt i Product Engineering, Product Compliance, Control Systems og Project Execution. Kulturen er præget af vækstmentalitet, iværksætterånd og en stigende grad af professionalisme.

Med reference til CTO får du en central rolle i projekteksekveringen og kundeleverancer til Forsvaret. Du bliver en nøgleperson i Defence projekteksekveringen og en stærk sparringspartner til CTO i den fortsatte professionalisering.

Nøglemål:

  • Drive Defence projekter fra start til slut – til aftalt tid, pris og kvalitet
  • Nedbryde projekter til konkrete og håndterbare leverancer
  • Kontraktstyring, risikostyring og problemhåndtering
  • Rapportering samt professionel og proaktiv kommunikation med kunder, leverandører og interne stakeholders
  • Ressourceallokering og daglig styring af tildelte ressourcer
  • Kvalitetssikring og godkendelser
  • Udarbejde og reviewe styklister og produktionsgrundlag
  • Sikre ILS-dokumentation
  • Understøtte projekteksekveringen på øvrige B2B-ordrer.

Hvem er du?
Du er en stærk Project Manager, der kan skabe fremdrift, samarbejde og struktur – også i komplekse miljøer, hvor din proces- og forretningsforståelse træder i karakter.

Du trives med at tage ansvar, træffe beslutninger og sikre den gode dialog med både kunderne og teknikerne via din udadvendte og samarbejdsstærke tilgang.

Du er udviklingsdrevet og løsningsorienteret med en positiv og imødekommende adfærd.

Vi ser gerne, at du har en uddannelse som maskinmester, maskiningeniør, produktionsteknolog eller lignende. Vigtigst er dog dokumenteret erfaring med forretningsorienteret projektledelse – gerne indenfor Defence – samt kontrakt- og risikostyring.

Du har stærke IT-kompetencer og behersker dansk og engelsk på et rimelig højt niveau både skriftligt og mundtligt.

Der stilles krav om, at du kan fremvise en ren straffeattest.

HMK Bilcon tilbyder
En central rolle i en dynamisk virksomhed på en markant vækstrejse. HMK Bilcon har en stærk faglig stolthed og dedikerede medarbejdere med lang tradition for at producere tankbiler af høj kvalitet – sideløbende med nye specialiseringsområder inden for Defence produkter og mobile trailer løsninger med Skandinavien som primært marked og i stigende grad NATO-medlemslande internationalt.

Vi tilbyder muligheden for faglig specialisering og udvikling i et åbent arbejdsmiljø med fokus på sikkerhed, trivsel og bæredygtighed.

HMK Bilcon har modtaget Børsen Gazelle og Den Grønne Gazelle pris 2025.

Vi er certificeret i ISO 9001:2015, 3834-2, DIN2303, 14001 og 27001 og arbejder aktivt med LEAN principperne for løbende at effektivisere produktionen.

Du får en god on-boardingproces, konkurrencedygtig lønpakke, overenskomst med DI, 5 ugers ferie + 37 ferietimer efter 9 måneders ansættelse, pension, sundhedsforsikring, morgenmadsordning, frugtordning og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med start hurtigst muligt eller senest 1/3-2026.

HMK Bilcon er medlem af InterForce.

Du kan læse mere på www.hmkbilcon.com

Ansøgning
Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af HMK Bilcon A/S.

Du skal derfor sende din ansøgning og dit CV via linket her senest d. 23. december 2025. Og grundet jule- og nytårsferie vil der være samtaler i de sidste tre uger i januar 2026.

Af hensyn til GDPR modtager vi ikke CV og ansøgninger via mail – kun via linket.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26
CTO, Henning Møhl Jørgensen på tlf. +45 26 85 99 21

Alle henvendelser behandles fortroligt.