Vil du være med til at omsætte avancerede konstruktioner til et produktionsgrundlag, der sikrer høj kvalitet og effektiv produktion?
Hos HMK Bilcon udvikler og producerer vi kundetilpassede tankbiler, tankpåhængsvogne, tankcontainere, mobile specialtrailere og specialkøretøjer til blandt andet forsvar, sundhedssektor og beredskab. Produkterne er teknisk komplekse og stiller høje krav til dokumentation, præcision og kvalitet.
Vi søger en teknisk designer, der kan sikre, at vores produktion altid arbejder ud fra korrekt, opdateret og gennemarbejdet dokumentation.
Din rolle
Du bliver en del af Engineering og får en central rolle i samarbejdet mellem konstruktion, projektledelse, indkøb og produktion. Dit arbejde er afgørende for, at vores produkter kan produceres effektivt og med den høje kvalitet, som HMK Bilcon er kendt for.
Dine primære opgaver bliver at
- udarbejde produktions-, montage-, svejse- og detaljetegninger i SolidWorks
- omsætte 3D-konstruktioner til komplette produktionsgrundlag
- udarbejde og vedligeholde styklister, artikeldata og teknisk dokumentation
- sikre tegningskontrol, revisionsstyring og frigivelse af dokumentation
- opdatere dokumentation ved konstruktionsændringer
- dokumentere kritiske arbejdsprocesser og kvalitetskrav
- bidrage til standardisering, digitalisering og løbende forbedringer af vores arbejdsprocesser.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet teknisk designer, produktionsteknolog, maskintekniker eller tilsvarende
- har erfaring med udarbejdelse af produktionsgrundlag og teknisk dokumentation
- arbejder rutineret i SolidWorks
- har forståelse for mekaniske konstruktioner, pladebearbejdning, svejsning og montage
- har erfaring med dokumentstyring og ERP-systemer – gerne Microsoft Dynamics AX 2012.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med tankvognsproduktion, aluminiumskonstruktioner, forsvarsrelaterede produkter eller certificerings- og myndighedskrav.
Som person arbejder du struktureret og detaljeorienteret og motiveres af at skabe orden og kvalitet i teknisk dokumentation. Du tager ansvar for dine opgaver, følger dem til dørs og trives i et tæt samarbejde med både konstruktører, projektledere, indkøb og produktion.
Samtidig har du lyst til at bidrage til udviklingen af vores arbejdsprocesser og ser muligheder for at standardisere og optimere, hvor det giver værdi.
Du kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk (kendskab til norsk og svensk er en fordel).
HMK Bilcon tilbyder
Hos HMK Bilcon bliver du en del af en virksomhed med høj faglighed, korte beslutningsveje og specialiserede tekniske projekter.
Du får
- en selvstændig rolle med stor indflydelse på kvaliteten af vores produktionsgrundlag
- et tæt samarbejde med erfarne kolleger inden for Engineering og produktion
- spændende projekter inden for både civile og militære specialkøretøjer
- gode muligheder for faglig udvikling og øget ansvar
- attraktiv lønpakke med pension og sundhedsordning
- fritvalgsordning
- flextid
- morgenmadsordning
- aktiv personaleforening.
HMK Bilcon er en veldrevet virksomhed, som fremstiller et bredt udvalg af tankbiler og containere til transport af olie og benzin til både det civile og militære marked, expandable trailere til sundhedssektoren og events.
Produktionen foregår primært i aluminium og retter sig mod det skandinaviske marked.
Virksomheden er certificeret efter ISO 9001:2015, ISO 14001, EN 3834-2 og DIN 2303 og arbejder systematisk med LEAN-principper og løbende effektivisering af produktionen.
Du kan læse mere på www.hmkbilcon.com
Vi glæder os til at høre fra dig!
Har du lyst til at blive en del af en virksomhed, hvor kvalitet, teknik og specialløsninger går hånd i hånd? Så send os dit CV allerede i dag.
Larsen HR varetager rekrutteringer på vegne af HMK Bilcon A/S
Send dit CV eller din ansøgning via ansøgningslinket hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende, og stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
