1 aug, 2024

DALO Industry Days 2024

Igen i år deltager vi på Nordens største forsvarsmesse i Ballerup Super Arena den 21. og 22. august med mere end 400 deltagende virksomheder.

Kom forbi stand 074 i BSA-hallen og hør mere om vores off-road tankbiler, refuellere til fly og helikoptere, brændstofcontainere, mobile kommandocentraler og uddannelsestrailere, dronekasser og små trailere til udstyr.

Vi leverer produkter af højeste kvalitet med fokus på lang holdbarhed, optimeret drift og brugervenlighed. Vi laver også underleverandørarbejde til større forsvarsprojekter og blev i 2022 DIN2303 certificeret. Det betyder, at vi nu kan svejse i flere materialer bl.a. efter de tyske forsvarsstandarder.