Forberedelserne til UCI WorldTour 2026 kræver planlægning og eksekvering på absolut topniveau for hele Uno-X Mobility Cycling-teamet. De hæver niveauet på alle parametre, og med deres nye mekanikertruck er de fuldt rustet til den nye sæsons store cykelløb.
Deres nye mekanikertruck fungerer som et førsteklasses mobilt værksted og giver mekanikerne de bedst mulige arbejdsforhold med smart interiørdesign, gennemtænkte løsninger og høj ergonomi, så de kan yde optimal support til alle ryttere på holdet.
I tæt samarbejde med Uno-X Mobility har vi bygget deres nye mekanikertruck med stort fokus på hver eneste detalje og skabt en højt optimeret løsning skræddersyet til mekanikerteamet. Alle rum i opbygningen er designet og tilpasset efter udstyr og behov for opbevaring, så alt er tilgængeligt for mekanikerne, hvor de har brug for det.
Projektledelse og opbygning
Scania Danmark har leveret en Scania S 500 lastbil, mens HMK Bilcon har stået for projektledelsen og opbygningen af trucken, herunder rammeunderbygning, magasinrum og afdækninger under rammen på begge sider. Trucken har et designerkøkken i den forreste del af opbygningen samt et stort værksted, som udgør hovedparten af opbygningen i den bageste del.
Udstyr
- Fryser
- Køleskab
- Quooker
- 150 liters friskvandstank til kaffe, vaskemaskine og højtryksrenser
- 150 liters opsamlingstank til snavset vand fra vask af tøj under transport
- Køkken med skabe
- Kaffemaskine
- Vaskemaskine
- Tørretumbler
- Aircondition/klimaanlæg i køkken og værksted
- Kompressor
- Højtryksrenser
- Arbejdslys
- Markiser i begge sider som dækker 3500 mm hver
- 3 værktøjsskabe med skuffer
- Sammenklappelige trapper til værksted og køkkenområde for hurtig effektiv opstilling
- 230 V Fisher Panda generator
- Værktøjsskabe til opbevaring
- 4 udtræksborde
- 2 udtræksborde til servering af forplejning
- Magasinrum samt sideskørter
- Specialfremstillede skinner og ophæng til cykler og hjul
- Solceller til intern strømforsyning
- Flere strømmuligheder: 400 V landstrøm, 24 V batteridrift og 230 V generator
Afsluttende detaljer
- Undervognsbehandling
- Færdigmontering af køkken ved Kubik Indretning ApS
- Kabinepolstring
- Indvendig foliering i værkstedet
- Udvendig foliering og dekoration af opbygning og førerhus
Scania Danmark står for det afsluttende syn af lastbilen som sidste led i processen. Når inspektionen er gennemført og godkendt, er lastbilen klar til levering og til at blive taget i brug i den kommende sæson.
