ESG og bæredygtighed

Som en del af vores fortsatte engagement i CSR har vi besluttet at udarbejde en ESG-rapport, selvom vi som en SMV ikke er juridisk forpligtet til det i henhold til EU-lovgivningen. Som en ansvarlig dansk producent og arbejdsplads ønsker vi at udarbejde ESG-rapporten for at imødekomme de stigende krav til gennemsigtighed og ansvarlig praksis fra vores interessenter.

Vi har derfor gennem et længere projektforløb med konsulenthuset Viegand Maagøe A/S arbejdet med at få et overblik over de materielle og finansielle påvirkninger ift. vores virksomhed. I projektet har vi lavet en dobbelt væsentlighedsanalyse for at kortlægge vores værdikæde, identificere ESG-emner, involvere interessenter og udarbejde en IRO vurdering.

Klimakompas

I projektet har vi ligeledes arbejdet med Erhvervsstyrelsens Klimakompas for at få et overblik over vores CO2-udledning og dermed afdække vores Scope 1, 2 og 3. Vi har udarbejdet klimaregnskab for 2021, 2022, 2023 og 2024, og indtil videre har vi anlagt en cradle-to-gate betragtning, da vi ikke for nuværende har informationer omkring vores produkter efter levering til kunderne.

I forhold til Scope 3 så er tallene baseret på estimater, da vi ikke har eksakte tal for påvirkninger i forhold til indkøb af komponenter, som står for langt den største andel af vores CO2-udledning.

ESG-rapport

Vi har samlet resultaterne fra vores ESG-projekt i en rapport. I rapporten dykker vi dybere ned i de forskellige ESG-emner, klimakompasset og CO2-udledninger, vores ISO-certificeringer og de forbedringer, vi har lavet gennem de senere år med henblik på optimering af vores energiforbrug.

ESG-rapporten kan hentes her.

Nu hvor vi har fået et bedre kendskab til vores CO2-udledninger, skal vi gang med at få lavet mål for reduktion af udledningen. Vi skal have kigget nærmere ind i, hvad vi kan påvirke selv, og hvor vi kan stille krav til vores leverandører omkring nye tiltag for reduktioner.

Kvalitet, miljø, cybersikkerhed og certificeringer

ISO 9001 og 3834-2

Vi producerer produkter af højeste kvalitet med stor holdbarhed og branchens længste levetid.

Derfor har vi valgt at arbejde struktureret med kvalitetsledelsessystemet ISO 9001, som vi er certificeret i. Derudover har vi en række svejsecertificeringer som ISO 9606-2 for konstruktion af tanke efter EN 13094:2020+A1:2022 som krævet af ADR 2025, ISO 10042:2018 for svejsning og lysbuesvejsning af samlinger i aluminium og dets legeringer samt DS/EN ISO 13445-4:202021+A1:2023 for konstruktion og fremstilling af tryktanke.

Desuden er vi ISO-certificeret efter svejsestandarden ISO 3834-2:2021, så vi opfylder kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer.

ISO 14001

Vi blev ISO 14001:2015 certificeret i 2020, og det betyder, at vi arbejder struktureret med at minimere vores miljøpåvirkninger i den daglige drift. I ledelsessystemet har vi bl.a. lavet en miljøpolitik og opsat mål for forbedringer.

DIN 2303 Q2BK1

I 2022 blev vi DIN 2303 Q2BK1 certificeret. Certificeringen betyder, at vi nu er godkendt til at svejse i alle typer stål (undtagen armeret stål) efter de tyske svejsestandarder.

ISO 27001

Som følge af det stigende trusselsniveau mod it-systemer og infrastruktur generelt blev vi i december 2024 ISO 27001:2022 certificeret. Det er et ledelsessystem indenfor cyber- og informationssikkerhed, som også ligger tæt op ad NIS2 direktivet fra EU.

Vi har hævet vores sikkerhedsniveau betragteligt og vil også fortsat afsætte ressourcer til at bekæmpe de stadigt stigende cybertrusler.

Digitalisering

Vi har gennemført en række digitaliseringsprojekter, som effektiviserer en række interne arbejdsprocesser i virksomheden. Der er mange projekter at tage fat på, og vi er endnu ikke i mål. Indtil videre har det betydet, at vi har:

 

  • Implementeret tablets i produktionen og reduceret papirforbruget i vores arbejdsprocesser
  • Lavet digital projektstyring
  • Øget produktiviteten i vores produktion ved brug af digital teknisk dokumentation
  • Reduceret forsinkelser i produktionen ved implementering af elektronisk lagerscanningssystem med stregkoder
  • Reduceret unødvendig kørsel efter hasteordrer
  • Implementeret to svejserobotter
  • Igangsat implementering af nyt IT-system til ledelsesrapportering, kvalitetsstyring og produktionsoptimering

FN´s 17 verdensmål

Vi har arbejdet med FN’s verdensmål og udvalgt seks mål, som giver mening for os ift., hvor vi kan bidrage og gøre en forskel. 

  • Vi arbejder tæt sammen med uddannelsesinstitutioner for at hjælpe studerende og lærlinge med at udvikle deres faglige kompetencer
  • Vi har altid ansat lærlinge inden for relevante fagområder
  • Vi har ansatte i seniorjob, flexjob og løntilskud
  • Alle medarbejdere tilbydes efteruddannelse i bl.a. LEAN.
  • Vi genbruger vand til trykprøvning af tanke
  • Vi har vandsparehaner på toiletter og i baderum
  • Vaskepladser er tilsluttet brønde med olieudskiller
  • Vi arbejder løbende med at energioptimere i hele virksomheden
  • Vi køber så vidt muligt grøn strøm
  • Vi arbejder med at integrere solceller på vores produkter
  • Vi bruger LEAN management for at øge produktionseffektiviteten
  • Vi vil effektivisere udnyttelse af ressourcer og øge brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer
  • Vi håndterer kemikalier og affald miljømæssigt forsvarligt
  • Affaldsmængden skal reduceres væsentligt gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug
  • Integration af oplysninger om bæredygtighed i vores rapporteringscyklus
  • Næsten alle computere, servere og telefoner er købt refurbished/genbrugt
  • Vi er et aktivt medlem af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Nord Denmark og deltager i bæredygtige udviklingsprojekter, bl.a. Det Grønne Rejsehold
  • Vi arbejder tæt sammen med Business Aalborg om forskellige udviklingsprojekter
  • Vi har lavet green screening og grøn strategi sammen med House of Energy
  • Vi er medlem af Aalborg Alliancen og Klimaalliancen
  • Vi samarbejder med High:five om at hjælpe unge på kanten tilbage på arbejdsmarkedet
  • Vi er medlem af Interforce, som støtter op om Danmarks forsvar og beredskab med ansatte, som er en del af reservestyrken

Forbedringer

Vi har de senere år lavet en lang række forbedringer i virksomheden, som alt sammen er med til at reducere vores energiforbrug og forbedre arbejdsmiljøforhold. Vi er slet ikke færdige, men arbejder løbende med forbedringer, som har en positiv effekt hos os.

Forbedringsprojekter 2025/2026

I 2025 forsætter vi med at lave forbedringer på virksomheden indenfor forskellige områder:

 

  • Udbygning af serviceværksted
  • Reetablering og optimering af vaskehal
  • Indkøb af flere svejsemanipulatorer
  • Etablering af flere støjvægge
  • Ekstra rumudsugning i malerafdeling
  • Renovering af omklædningsfaciliteter i test- og malerafdeling
  • Indkøb af elgaffeltruck
  • Centralanlæg for svejsegas etableres
  • Køb af grønne elcertifikater

Gennemførte forbedringer 2018-2024

  • 100% af vores el kom fra vedvarende energikilder som vandkraft og vindenergi i Danmark og Norge (2021-2022)
  • Investering i ny malerkabine med et industrigasanlæg (LPG), som har reduceret CO2 udledningen med 27% og S2 med 99%
  • LED belysning etableret i produktionshaller og kontorbygning
  • Ny frekvensstyret kompressor etableret, som reducerer elforbruget
  • Optimering af fjernvarmeforbrug via fjernvarmestyring
  • Kaloriferer er renset og udskiftet til nyere mere effektive modeller
  • 8 mindre varmepumper er installeret for at supplere opvarmning
  • Elvandvarmere er installeret i stedet for olievandvarmere i montagehal
  • Sparevandhaner er installeret i baderum og på toiletter.
  • 2 nye lavtryksventilationsanlæg med varmegenvinding og frekvensstyring er installeret
  • Alle punktudsugningsanlæg er tætnet
  • Alle porte er blevet tætnet
  • Loft isoleret over alle malerkabiner
  • Reduceret forbruget af maling med ved skift til bedre produkter
  • Køb af nye svejseapparater som bruger mindre strøm
  • Etablering af affaldssortering til genbrug inkl. stål, rustfri stål, aluminium og brandbart materiel
  • Pap og karton genanvendes til forsendelser
  • Vi anvender udelukkende transportører, som minimum lever op til EU5 normen
  • Alle køretøjer er udskiftet til nye modeller, som kører dobbelt så langt på literen, hvilket gælder både gaffeltrucks og firmabiler.
  • Der er indkøbt nye el-gaffeltrucks, palleløftere, fejemaskiner, traktor og en trækker, som er mindre belastende
  • Gulve malet lyse for at forbedre arbejdsmiljø
  • Nye støjreducerende lydvægge i troldtekt opsat i tankområde
  • Genanvendelse af vand ved tryktest
  • Fjernvarme etableret til opvarmning af test- og malerhal i stedet for olieopvarmning
  • Tætning af trykluftsanlæg
  • Indkøb og indkøring af mindre svejserobot
  • Udskiftning af vinduer i administrationsbygning og efterisolering af murværk
  • Etablering af flere kloakker for at imødekomme større regnmængder
  • Opsætning af nyt hegn hele vejen rundt om matriklen
  • Opgradering af koldhal
  • Indkøb og ibrugtagelse af stor svejserobot
  • Indkøb af flere svejsemanipulatorer
  • Renovering af lagerkontorer

Arbejdsforhold og arbejdsmiljø

For os er arbejdsforhold og arbejdsmiljø afgørende faktorer for at drive en sund virksomhed. Derfor lægger vi stor vægt på at sikre gode og sikre fysiske og psykiske arbejdsforhold for vores medarbejdere. Vi følger selvfølgelig alle gældende regler på området og udarbejder arbejdspladsvurderinger, så vi løbende kan forbedre arbejdsmiljøet.

Vi udviser social ansvarlighed i alle ansættelsesforhold og ansætter faglært arbejdskraft og har ansatte i flexjobs, seniorjobs og løntilskud. Vores personale er fagligt organiseret, og vi har en langt højere andel af lærlinge ansat end krævet i loven. Vi er medlem af Dansk Industri og følger Industriens Overenskomst, som sikrer at alle medarbejdere har ordnede forhold og betingelser.

For at vi som virksomhed flytter os, er det vigtigt med nye input og idéer. Derfor samarbejder vi ofte med studerende fra Aalborg Universitet og UCN omkring udviklingsprojekter inden for energioptimering, salg og marketing, produktionsoptimering, HR og ledelse. Derudover har vi gennemført et større trivselsprojekt for alle medarbejdere med fokus på kost, rygning, alkohol, motion og stress.