Job & Karriere
HMK Bilcon er en produktionsvirksomhed, der beskæftiger mere end 100 ansatte med en bred vifte af færdigheder og ekspertise. Vores medarbejdere spænder over flere fagområder, herunder faglærte smede, automatikteknikere, autolakerere, overfladebehandlere, ingeniører, tekniske designere, projektledere, softwareudviklere, lagerassistenter og mere. Vi har også dedikerede teams inden for områder som økonomi, indkøb, logistik, salg, marketing, miljø og kvalitet.
Som en del af vores sociale ansvar har vi medarbejdere ansat i flexjob og løntilskud. Desuden er 10% af vores team i lære inden for specialiserede områder som aluminiumssmede, automatikteknikere og overfladebehandlere. Vi byder også løbende praktikanter fra uddannelsesinstitutioner som AAU og UCN velkommen, der repræsenterer forskellige uddannelsesretninger.
Vores virksomhed er præget af en stærk faglig stolthed og en langvarig tradition for at producere produkter af højeste kvalitet. Vi tilbyder en åben arbejdskultur, der fremmer specialisering og faglig udvikling, samt et miljø præget af gode kollegiale relationer. Hos os kan du nyde godt af en attraktiv lønpakke, overenskomst, fritvalgsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring, morgenmadsordning og en aktiv personaleforening.
Hvis du kunne tænke dig at blive en del af vores hold, er du velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til job@hmkbilcon.dk. Måske er det netop dig, vi leder efter.
Ledige stillinger
Vi slår løbende ledige stillinger op her på siden og på Facebook og Linkedin, men du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Mangler du en praktikplads, kan du sende en ansøgning til job@hmkbilcon.dk eller give os et kald på tlf. 98 32 30 11.
-
Ingeniør eller konstruktør med speciale i konstruktion og design
Er du ekspert i at udarbejde teknisk dokumentation...
Læs mere
Rekrutteringsforløb
Når du søger job hos os, bliver din ansøgning behandlet i vores HR-afdeling eller hos vores eksterne HR-konsulent.
Din ansøgning vil blive gennemgået, og du vil blive høre fra os hurtigst muligt.
Samtidig vil vi orientere dig om, at vi behandler de fremsendte oplysninger i overensstemmelse med persondataforordningen og databeskyttelsesloven.