14 okt, 2024

Lager- og logistikmedarbejder

Vi søger en dygtig og stabil lager- og logistikmedarbejder med god ordenssans og et godt overblik hos HMK Bilcon A/S i Gistrup.

Afdelingens formål er at servicere produktionen og samtidig agere bindeled mellem produktionen, indkøb samt teknik- og projektafdelingen.

Din hverdag vil indeholde følgende opgaver:

  • Varemodtagelse og placering af varerne på den rette lokation
  • Servicering af lagerets kunder, primært produktionen med plukning af varer
  • Udarbejdelse af pluklister, som plukkes efter dato, så produktionsordrer er klar rettidigt, herunder også restpluk
  • Bogføring og vedligeholdelse i ERP-systemet Axapta
  • Vedligeholdelse af lager, herunder lageroptælling, oprydning og optimering af lagerprocesser
  • Medvirke til orden og ryddelighed på lageret samt sikring af optimal udnyttelse af lagerkapacitet
  • Kørsel med truck herunder af- og pålæsning

Hvem er du?
Du har en relevant uddannelse som lager- og logistikoperatør, lagerassistent, lagerekspedient eller du kan bidrage med flere års relevante erfaringer. Du skal være indehaver af truckcertifikat, og det vil være en fordel, hvis du har erfaringer fra en produktionsvirksomhed. Det vil ligeledes være fordel, hvis du har kendskab til eller erfaringer med Axapta 2012 eller Navision.

Vi leder efter dig, som kan yde den bedste service overfor både kolleger, kunder, leverandører og samarbejdspartnere. Og vi leder også efter dig, som måske har potentiale til at blive den kommende Teamleder, hvor du evner at tage ansvar og agere drivkraften i at sikre effektiv drift samt planlægning og koordinering af lageret.

Du er den type medarbejder, der kan lide at have styr på detaljerne og arbejder systematisk. Samtidig er du i stand til at agere proaktivt og opsøgende for nødvendige informationer efter behov, for at sikre den bedste kvalitet i dit arbejde.

Du holder hovedet koldt, selv når der er mange bolde i luften. Med din strukturerede tilgang til arbejdet sikrer du, at der er styr på dine opgaver, og at intet bliver overset. Du trives med faste procedurer, men er også i stand til at tilpasse dig nye opgaver og løsninger, når der er behov for det.

Vi forventer, at du bidrager med god energi til dine kolleger og trives med en uformel omgangstone.

HMK Bilcon tilbyder

Et selvstændigt job i en dynamisk virksomhed, der oplever en markant vækst. Virksomheden har en stærk faglig stolthed og en lang tradition for at producere tankbiler af højeste kvalitet, samtidig med at den udvider med nye specialiseringsområder inden for forsvarsprodukter og mobile trailerløsninger, primært rettet mod det skandinaviske marked

HMK Bilcon er ISO 9001 3834-2, 14001 og DIN2303 certificeret og arbejder med LEAN principperne med løbende effektivisering af produktionen.

Vi tilbyder muligheden for faglig specialisering og udvikling i et åbent arbejdsmiljø med gode kolleger.

En god onboardingproces, konkurrencedygtig lønpakke, overenskomst med DI, fritvalgsordning, 5 ugers ferie + 37 feriefritimer efter 9 måneders ansættelse, pension, sundhedsforsikring, morgenmadsordning, frugtordning og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med muligheder for flextid.

Du kan læse mere på www.hmkbilcon.com

Vi glæder os til at høre fra dig!
Larsen HR håndterer rekrutteringsprocessen på vegne af HMK Bilcon A/S, og du skal derfor sende din ansøgning eller dit CV via linket i højre side. Ansøgningsfeltet vil løbende blive evalueret.

Grundet GDPR (persondataforordningen) modtager vi ikke CV eller ansøgning via mail, men kun via linket.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Partner, Birgitte Larsen på tlf. +45 28 77 64 26.

Alle henvendelser behandles fortroligt.