3 aug, 2026

EcoVadis Silver rating

HMK Bilcon A/S har opnået en EcoVadis Silver-rating.

Med en score på 79 ud af 100, op fra 62 point sidste år, er vi nu blandt de bedste 7 % af de mere end 130.000 virksomheder verden over, som er blevet vurderet af EcoVadis.

EcoVadis er en af verdens mest anerkendte platforme til vurdering af virksomheders bæredygtighedsindsats. Vurderingen omfatter fire områder, og vores resultat fordeler sig således:

▪ Miljø: 87/100
▪ Bæredygtige indkøb: 82/100
▪ Etik: 79/100
▪ Arbejdsforhold og menneskerettigheder: 73/100

Bag denne fremgang ligger et års målrettet og systematisk arbejde: nye politikker inden for miljø, indkøb og menneskerettigheder, en Supplier Code of Conduct, målbare KPI’er på tværs af organisationen samt træning og uddannelse af medarbejdere.

For vores kunder inden for forsvarsindustrien og brændstoftransportsektoren betyder ratingen, at dokumentationen af vores bæredygtighedsindsats er blevet vurderet og verificeret af en uafhængig tredjepart. Resultatet er tilgængeligt direkte via EcoVadis-platformen som en del af enhver leverandørvurdering.

Dette resultat er skabt af hele organisationen, fra produktionen i Gistrup til administrationen og ledelsen. En særlig tak skal lyde til Jakob Sigismund, som har drevet processen.

Vi er stolte af vores Silver-rating. Og vi er allerede i gang med arbejdet frem mod den næste vurdering.