ESG og bæredygtighed
HMK Bilcons ESG-rapport giver indblik i virksomhedens arbejde med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold. Rapporten er udarbejdet frivilligt med afsæt i principperne bag CSRD, ESRS og EU’s frivillige VSME-standard for små og mellemstore virksomheder. Rapporten beskriver vores væsentligste indsatser, resultater og mål for 2026.
Højdepunkter fra 2025
Miljø og klima
Fra 2024 til 2025 faldt vores samlede CO2-udledning fra 7.372 til 6.019 tons CO2e – et fald på 18 % – selvom omsætningen lå på niveau med rekordåret 2024.
Grøn strøm
Scope 2 blev reduceret med 60 %, da vi i 2025 tegnede ny elaftale, hvor al strøm leveres fra vedvarende danske energikilder via VE-certifikater.
Energieffektivitet
Energiforbruget faldt fra 2.059 til 1.444 MWh, og energiintensiteten er den laveste i rapporteringsperioden: 7,2 MWh pr. mio. kr. Det afspejler investeringer i frekvensstyret kompressor, LED-belysning, varmegenvinding og bedre styring af fjernvarme.
Værdikæden
Scope 3 følger aktivitetsniveauet. Vi er i løbende dialog med leverandørerne om grønnere materialer og bedre CO2-data.
CO2-udvikling 2021-2025
Certificeringer
– kvalitet og svejsning
ISO 9001:2015 og 3834-2:2021
Vi er ISO 9001:2015 certificeret, og derudover har vi en række svejsecertificeringer som ISO 9606-2 for konstruktion af tanke efter EN 13094:2020+A1:2022 som krævet af ADR 2025, ISO 10042:2018 for svejsning og lysbuesvejsning af samlinger i aluminium og dets legeringer samt DS/EN ISO 13445-4:202021+A1:2023 for konstruktion og fremstilling af tryktanke. Desuden er vi ISO-certificeret efter svejsestandarden ISO 3834-2:2021, så vi opfylder kvalitetskrav til smeltesvejsning af metalliske materialer.
DIN 2303 Q2BK2
I 2022 blev vi DIN 2303 Q2BK2 certificeret. Certificeringen betyder, at vi nu er godkendt til at svejse i alle typer stål (undtagen armeret stål) efter de tyske svejsestandarder.
Certificeringer
– miljø og cybersikkerhed
ISO 14001:2015
Vi blev ISO 14001:2015 certificeret i 2020, og det betyder, at vi også arbejder struktureret med at minimere vores miljøpåvirkninger i den daglige drift. I ledelsessystemet har vi bl.a. lavet en miljøpolitik og opsat mål for forbedringer.
ISO 27001:2022
Som følge af det stigende trusselsniveau mod it-systemer og infrastruktur blev vi ISO 27001:2022 certificeret i 2024. Det er et ledelsessystem indenfor cyber- og informationssikkerhed. Vi har hævet vores sikkerhedsniveau betragteligt og arbejder fortsat for at bekæmpe de stigende cybertrusler.
EcoVadis
– fra bronze til sølv
I 2025 blev vi EcoVadis certificeret for første gang og opnåede en bronze certificering. Efterfølgende har vi arbejdet på at udarbejde flere politikker indenfor miljø, etik, ansvarlig forretningsdrift og indkøb samt forbedre vores datagrundlag indenfor de fire områder.
I 2026 er vi gået fra bronze til sølv
Forbedringsprojekter
- Reetableret og optimeret vaskehal
- Indkøbt flere svejsemanipulatorer
- Etableret flere støjvægge efter støjmåling
- Lavet ekstra rumudsugning i malerafdeling
- Renoveret omklædningsfaciliteter i test- og malerafdeling
- Indkøbt elgaffeltruck
- Etableret centralanlæg for svejsegas
- Indgået aftale om køb af strøm fra vedvarende energikilder
- Udskiftet porte med forbedret isolering
Sociale forhold
God selskabsledelse
Som leverandør til både forsvarsindustrien og energisektoren stilles der høje krav til integritet, sikkerhed og ansvarlig forretningspraksis. Vores ledelsessystemer understøttes af politikker og procedurer inden for kvalitet, miljø, informationssikkerhed, arbejdsmiljø, ansvarlige indkøb og forretningsetik.
Vi arbejder blandt andet med:
- Code of conduct for medarbejdere og leverandører
- Antikorruption
- Whistleblowerordning
- Leverandørkrav og ansvarlige indkøb
- Informationssikkerhed og cybersikkerhed
- Overholdelse af gældende lovgivning og internationale standarder
Ansvarlig virksomhedsdrift handler for os om at være en troværdig samarbejdspartner, som leverer dokumenteret kvalitet og lever op til de forventninger, vores kunder og interessenter stiller.