Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) henvendte sig tidligere i år med et ønske om en løsning til bunkring af skibe på Flådestation Frederikshavn.
Den eksisterende løsning havde brug for en optimering, og der var opstået et behov for en bedre og mere ergonomisk løsning.
”Det er rigtig hårdt at løbe mange meter om dagen med de tunge slanger over skulderen, så derfor er vi rigtigt glade for en løsning, der netop tager højde for ergonomien”, siger en af de faste medarbejdere på havneområdet.
HMK Bilcon tog opgaven på sig, og fik i samarbejde med FMI lavet en god løsning, hvor 2 slangetromler er bygget på en ramme, designet til transport med gaffeltruck. De 2 slangetromler, der kører hver sin vej, er el-drevne, styres ved hjælp af fjernbetjening, og kan betjenes uafhængigt at hinanden, hvilket betyder at det slet ikke bliver så tungt for brugerne at håndtere deres opgaver.
I tillæg til dette, er der på enhederne monteret en luftbeholder, og på fjernbetjeningen er der således mulighed for at blæse slangerne fri for olie efter brug.
Igennem hele projektet har der fra både FMIs og HMK Bilcons side været lagt stor vægt på en løsningsorienteret og konstruktiv dialog, så slutproduktet er endt ud med at være til stor gavn for slutbrugerne.