Glade og tilfredse kunder kommer igen, og derfor har HMK Bilcon modtaget endnu en stor ordre på 4 nybyggede vogntog til Eliassons Åkeri AB i Kristianstad.
Det går godt for Eliassons Åkeri AB, som har vundet endnu et udbud på stationskørsel i Sverige. De har igen brug for at udvide deres vognpark med nyt materiel og har derfor netop lagt endnu en ordre hos HMK Bilcon. Eliassons Åkeri AB har været yderst tilfredse med samarbejdet og leveringen af de 4 nybyggede vogntog, som blevet sat i drift i efteråret 2021.
De 4 vogntog, som bliver magen til de tidligere leverede, består hver af en tankbil, hvor tanken er bygget på et 3-akslet Scania R590 V8 chassis på 21.000 ltr. fordelt på 4 rum og en anhænger på 42.000 ltr. fordelt på 5 rum. Anhængeren er bygget til at kunne rumme 45.000 liter, hvis akselkonfigurationen ændres til gældende svensk lovgivning, hvor 65% af vogntogets vægt skal bæres på tvillingmonterede aksler.
De 4 vogntog er 23 mtr. lange, og der er monteret Bartec stavmålesystem, som i denne udgave er med Bartec Tiger pumpemåler. Vogntoget kan derfor ud over stationskørsel også anvendes til udlevering gennem 2” slange til f.eks. maskinstationer og landbrug og lign.
”Vi er super glade for samarbejdet med Eliassons Åkeri AB. Vi glæder os over, at udviklingsprojektet fra 2021 har været yderst vellykket, da de nu har valgt at få bygget yderligere 4 vogntog til deres stationskørsel hos os”, udtaler Key Account Manager Jesper Falkenløve.
” Vi valgte HMK Bilcon som leverandør fordi vi allerede fra første kontakt fik et vældigt godt indtryk af deres service og kvalitet. HMK Bilcon har imødekommet alle de krav og tilpasninger og tidsplaner, som vi har haft under hele processen uden at gå på kompromis med kvalitet og driftssikkerhed”, tilføjer Tommie Eliasson.
”Testen af den første tankbil gik rigtigt godt, over al forventning. Den fungerede jo med det samme. Der var ingen direkte fejl, og chaufførerne kørte videre, og sådan fortsatte det med alle fire biler. De fungerer bare. Vi har ikke haft fejl på nogen af dem, og sådan har det fortsat nu en måned senere. De opfører sig pænt. Det er gode opbygninger, og vi er meget tilfredse med de fire vogntog, som vi har købt”, siger Mattias Johansson, Værkstedschef.
Vogntogene skal leveres i efteråret 2022, så byggepladserne er allerede reserveret, så de er sikker på få leveret deres materiel til tiden inden opstart af den nye kontrakt.
Eliassons Åkeri AB skal udover den nye ordre også have foretaget 4 tankoverflytninger til nyt chassis og lavet eventuelle reparationer hos HMK Bilcon.