Vi har i august måned indgået en distributionsaftale med et salgsagentur, som fremover skal sælge en bred vifte af vores kvalitetsprodukter til en række lande i Mellemøsten. Der er store forventninger til aftalen, da agenturet har over 40 års erfaring med salg til shipping og transport branchen i området.
Igennem HMK Bilcons historie har man tidligere solgt en lang række produkter til kunder i Mellemøsten inden for Multispace sortimentet. Multispace enhederne er mobile ekspanderbare trailere, som nemt kan transporteres og opsættes, hvor der er brug for det. Vi har bl.a. leveret mobile hospitaler med syv enheder, som tilsammen udgør et fuldt funktionsdygtigt hospital på 426m² med alt nødvendigt udstyr, og mobile kontorer med ekspanderbare sektioner, som anvendes til hovedkontor i kriseområder. Enhederne er forberedt til off-road kørsel og leveret med aircondition, generator, computer netværk og toilet- og badefaciliteter. Derudover har vi også tidligere lavet specialbyggede løsninger til prinserne i Saudi Arabien.
”Vi er allerede godt i gang med samarbejdet og forventer at modtage de første ordrer først i det nye år” fortæller CEO Peter Jensby.