
Containere
Vi har stor erfaring med at producere containere til forsvarets mange forskellige opgaver og har gennem årene leveret til både det danske, svenske og norske forsvar.
De forskellige containerløsninger, vi har produceret, er altid lavet i højeste kvalitet, så containerne er optimale at anvende og kan transporteres sikkert fra sted til sted. Vi har fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed, så forsvarets personel kan udføre deres opgaver bedst muligt.
Til forsvaret har vi blandt andet produceret vandrensecontainere, brændstofcontainere, ekspanderbare containere til materiel og personel samt droptanke til skibsmontering. Til nogle brændstofcontainere har vi leveret forskellige moduler, som kan udskiftes afhængig af, om der skal tankes fly, helikoptere, lastbiler eller mindre køretøjer.
Vores containere kan transporteres på forsvarets taktiske lastbiler samt på tog og skib. De kan håndteres via kroghejs, kran, gaffeltruck, toplæsser eller sideloader. Containerne kan betjenes fra både transportenhed og fra jorden.
Containere og rammer kan produceres i forskellige materialer som f.eks. aluminium, rustfrit stål eller glasfiberarmeret polyester alt afhængig af den påkrævede opgave. Containerne kan laves med og uden isolering, indbygget generatorløsning, solceller til batteridrift samt med varme- og kølesystem til frostsikring m.m.
Vi har leveret mange CSC godkendte rammer, men kan også producere efter andre specifikationer og krav. Vores kroghejserammer er fremstillet i henhold til ISO 668, 1496 og 3874 samt STANAG 2413.
Når vi leverer containere til forsvaret, sørger vi altid for en grundig uddannelse af det personel, som skal anvende materiellet, og vi leverer brugermanualer på det enkelte lands modersmål.