For at øge sikkerheden ved kollision bagfra trådte der nye regler i kraft den 1. september 2019 vedr. underkørselskofangere (UNECE R58 Rev. 3 – R58.03) for nye helbilsgodkendte køretøjer.
Fra den 1. september 2021 gælder reglerne også for alle nyregistrerede køretøjer som er enkeltgodkendte.
Det vil med andre ord sige, at tankbiler, anhængere og trailere som ikke er typegodkendte og som skal indregistreres pr. 1. september, skal være monteret med underkørselskofangere, som opfylder de nye regler.
Skulle du være uheldig at få en skade på en underkørselskofanger på et køretøj, som er indregistreret før 1. september 2021, så skal denne erstattes med en tilsvarende efter reglerne i UNECE R58.02 – altså dem som er gældende før 1. september 2021.
Vi har underkørselskofangere på lager til udskiftning, som overholder ”de gamle regler” og ”de nye regler”.
Har du opbygninger i ordre til levering efter 1. september, hvor du selv står for at levere underkørselskofangere, så skal du være opmærksom på, at de skal overholde krav i de nye regler.