28 aug, 2023

DSEI London 2023

Vi deltager på messen DSEI 2023, som foregår i messecenteret ExCel i London fra den 12-15. september. Vi udstiller i den Danske Pavillion i samarbejde med Dansk Industri og andre danske virksomheder indenfor forsvarsindustrien. Find vores stand i Hal 7 – H7-152.

2800 virksomheder fra forsvarsindustrien deltager på messen, og de leverer produkter til forsvaret indenfor luft, cyber, elektromagnetiske aktiviteter (CEMA), land, hav og rum. 

Med over 40 års erfaring som leverandør til forsvarene i Europa, har vi bl.a. produceret off-road tankbiler, refuellere til fly og helikoptere, brændstofcontainere, vand tank containere, ekspanderbare containere, mobile uddannelsestrailere og små trailer til udstyr.

Vi er ISO 9001, 3834-2 og 14001 certificeret – og det er din garanti for, at vi leverer kvalitetsprodukter med lang holdbarhed. I 2022 er vi blevet DIN2303 certificeret, så vi kan svejse efter de tyske forsvarsstandarder. 

Vi er også underleverandør på større forsvarsprojekter med store producenter indenfor forsvarsindustrien, og derudover har vi en række serviceaftaler om vedligehold af forsvarets materiel.