11 dec, 2023

FMV underskriver stor aftale om levering af vogntog

FMV (Försvarets Materielverk) har indgået aftale med HMK Bilcon A/S om levering af vogntog til transport af brændstof til det svenske forsvar. Vogntogene, der er tilpasset til at transportere benzin, diesel og jet fuel, vil øge FMV´s evne til at transportere brændstof. De nye vogntog vil være i stand til at transportere cirka 57 kubikmeter brændstof pr. tur.

Aftalen vedrører leverancer af tankvogne med tilhørende tankpåhængsvogne, dokumentation, reservedele og uddannelse. Det inkluderer også muligheder for yderligere vogntog. Aftalens omfang, inklusive optioner, beløber sig til cirka SEK 500 millioner.

Leverancerne til Forsvaret begynder i 2024 og afsluttes i 2026.

https://www.fmv.se/aktuellt–press/aktuella-handelser/fmv-tecknar-avtal-om-leverans-av-tankbilsekipage/